Hvad end du skal til at oprette sitemaps for første gang, eller blot gerne vil sikre dig at dine eksisterende spiller 100%, så er denne guide lavet til dig.
Vi vil sammen gennemgå alt fra A-Å, og sikre os step-by-step, at netop dine sitemaps får et 12-tal hos Google og andre søgemaskiner.
Ikke mere snak – skal vi ikke bare komme i gang? 🙂
Hvad er et sitemap?
Et sitemap også en fil der gør det nemmere for søgemaskinerne både at crawle og forstå indholdet på din hjemmeside.
Hvad end det er sider, billeder eller videoer.
Du hjælper også søgemaskinerne med bedre at forstå hvilket indhold der er vigtigt, og videregiver yderligere informationer såsom hvornår dit indhold sidst er opdateret, eller om det findes på andre sprog.
Er et sitemap vigtigt?
Det afhænger af størrelsen på din hjemmeside.
Hvis du har en mindre hjemmeside er det at få sitemaps formodentligt også en mindre vigtig opgave.
Det afhænger dog af dine sider er effektivt linket sammen, og det derfor er muligt at klikke sig frem og tilbage mellem alle siderne du ønsker indekseret.
Dog anbefaler jeg stadig at du får opsat sitemaps før eller siden, hvis du altså ikke allerede har det.
Du har nemlig kun noget at vinde, og intet at tabe (hvis du vel og mærket gør alt korrekt).
Og desto større din hjemmeside er, desto mere værdi kan du potentielt set få ud af sitemaps.
Sitemaps er særligt vigtige hvis:
- Din hjemmeside udgør mere end 500 sider du ønsker indekseret. Desto flere URL adresser din hjemmeside har, desto større er risikoen for at nye eller opdaterede sider bliver overset af søgemaskinerne. Især hvis dine sider ikke linker effektivt til hinanden internt
- Din hjemmeside er ny, og du derfor i forvejen ikke har har en moderat mængde backlinks, der hjælper søgemaskinerne med at finde dine sider, når den følger dem til din hjemmeside
- Du løbende publicerer tidsfølsomt- eller nyhedsværdigt indhold, hvor tiden det tager for dit indholdet af blive indekseret har stor betydning. F.eks. hvis du driver et nyhedsmedie.
TIP: Husk at et sitemap ikke garanterer indeksering af dine sider, men hjælper blot søgemaskinerne med at crawle og forstå dine URL adresser.
Sådan finder du dine sitemaps
Hvis du er i tvivl om du har nogle sitemaps i dag, har jeg her lavet et lille skriv om hvordan du finder dem.
Kom blot tilbage hertil, når du enten har fundet dine sitemaps, eller i det mindste har fået afklaret, at du ikke har nogle endnu 🙂
Hvordan laver man et sitemap?
Hvis du allerede er den heldige indehaver af sitemaps, så springer du selvfølgelig bare videre til næste afsnit om de 6 typiske sitemap fejl.
Hvis ikke, så er du mere end velkommen til at fortsætte her 🙂
Automatisk generering af sitemap med CMS systemer
Den nemmeste måde at oprette sitemaps på afhænger af dit CMS.
Mange CMS systemer har deres egen funktion indbygget, der enten manuelt eller automatisk genererer et eller flere sitemaps for dig.
Eller er kompatible med et plugin eller extension der kan det.
Bruger du f.eks. WordPress, så anbefaler jeg Yoast gratis SEO plugin til opgaven.
Automatisk generering af sitemap med 3. parts værktøjer
Det kan f.eks. være ved hjælp af et værktøj såsom XML-sitemaps.com.
Bemærk dog at det koster dadler hver måned, hvis du har mere end 500 URL adresser, og skal have adgang til at kunne konfigurere sitemappet, inkludere billeder og videoer, eller opdatere det automatisk, som alle er essentielle funktioner for de fleste.
Manuelt opbygning af sitemap
Tilbage er der selvfølgelig også at opbygge sitemappet fra bunden. Men det kræver nok at du er udvikler, før det er en realistisk løsning.
Og hvis det er dig, så anbefaler jeg dig Googles egen guide i opsætning af sitemaps.
Bør man opdele sine sitemaps i kategorier?
Det afhænger først og fremmest af hvordan du har oprettet dem.
Har du brugt et værktøj til at generere dem for dig, så har du måske begrænset konfigurationsmuligheder.
Opbygger du til gengæld dit sitemap fra bunden af, så kan du vælge at opdele dem efter kategori.
F.eks. et sitemap dedikeret til de forskellige filtyper, eller typer af sider på din hjemmeside.
Det kunne være et sitemap til sider, produkter, kategorier, billeder og evt. videoer.
Fordelen ved det er, at du får et bedre overblik over hvordan de forskellige sitemaps performer hos Google.
F.eks. kan du nemmere se hvor mange % af en given kategori der bliver indekseret kontra en anden, og på den måde bruge den data som ledetråd for, hvor du evt. har fejl og mangler, eller bør optimere yderligere.
Generelle retningslinjer for sitemaps
Uanset hvordan du ønsker at oprette sitemaps, eller om du har nogle i forvejen, så gælder følgende retningslinjer:
- Det anbefales at du anbringer dit sitemap i din root folder, så det kan afdække det hele din hjemmeside. Dit sitemap er nemlig begrænset til det niveau du placerer det i: eksempel.dk/sitemap.xml.
- Inkluder kun de sider du ønsker indekseret, altså sider med statuskode 200 (OK/side fundet). Sider der redirecter, henviser til en alternativ udgave med canonical tag, har noindex tag, eller bliver blokeret af robots.txt, skal ekskluderes
- Inkluder kun eksakte URL adresser på dine sider, altså med korrekt protokol (HTTP/HTTPS) og evt. subdomæne (WWW vs. non-WWW)
- Dit sitemap bør max. udgøre 50.000 URL adresser eller 50MB. Har du mere end det, skal du blot opdele det i flere sitemaps
- For at udnytte det fulde potentiale med dine sitemaps, så anbefales det at du også henviser til dine billeder og videoer. Hvis du driver et nyhedsmedie, eller har din hjemmeside oversat til andre sprog, eller målrettet specifikke regioner, bør du også inkludere de dedikerede koder til det hver i sær
- Sorteringen af dine URL adresser har ingen betydning. Google crawler dem nemlig ikke i den opstillede rækkefølge
Og for at sikre os den optimale opsætning af dine sitemaps, skal vi i næste afsnit sikre os, at du ikke begår nogle af de 6 typiske fejl.
De 6 typiske sitemap fejl
Hvad end du har sitemaps i forvejen eller skal til at oprette dem, skal vi sikre os du ikke begår nogle af de typiske fejl.
Så lad os step-by-step gennemgå hvordan du selv både finder- og i så fald løser dem.
1. fejl: Manglende sider i eksisterende sitemaps
Med manglende menes URL adresser som du ønsker indekseret i søgemaskinerne, der på nuværende tidspunkt ikke er en del af et sitemap.
Som udgangspunkt skal alt indhold du ønsker indekseret være det (og ikke andet end det).
Sådan finder du manglende sider i dit sitemap
Hvis din hjemmeside er af en mindre og mere overskuelig størrelse, så er det nemmeste for dig nok blot at gennemgå dine sitemaps manuelt.
Hvis det ikke er tilfældet, så er den bedste løsning at benytte sig af en eller flere automatiserede metoder.
Hvis du allerede har opsat et sitemap, og indsendt det til Google, så kan du med fordel tjekke det for manglende sider under “Dækning” i Google Search Console.
Sådan gør du:
- Vælg “Indeks > Dækning” (se pil 1)
- Vælg “Gyldige” (se pil 2)
- Vælg typen “Siden blev indekseret, men er ikke indsendt i sitemap” (se pil 3):
- OBS! Vær opmærksom på, at hvis du lige har indsendt dit sitemap, kan der gå noget tid før Google opdaterer indekset.
Øverst til højre kan du du kan se hvornår de sidst har opdateret det (se pil 4).
Hertil er det også vigtigt, at du samtidigt sikrer dig at dine sitemap også er opdateret.
Det gør du under “Sitemaps”, som også findes i indeks menuen:
Her kan du se hvornår dine sitemaps sidst er blevet læst af Google (Sidst læst), og om de vel og mærket er blevet indlæst korrekt (Status).
2. fejl: Manglende henvisninger til billeder eller videoer i sitemaps
Det er også muligt at inkludere billeder og videoer i sitemaps, og på samme vis hjælpe søgemaskinerne med at crawle ens indhold.
Dette er særligt vigtigt, hvis de bliver hentet med Javascript, som kræver flere ressourcer for søgemaskinerne af crawle og rendere.
For at se dit sitemap henviser til billeder og videoer i dag, skal du lede efter tilsvarende koder som nedenfor (hvis du bruger et XML sitemap som er det mest populære af slagsen).
Billedkode eksempel fra et XML sitemap
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<urlset xmlns="https://www.sitemaps.org/schemas/sitemap/0.9"
xmlns:image="https://www.google.dk/schemas/sitemap-image/1.1">
<url>
<loc>https://eksempel.dk/landingside-1.html</loc>
<image:image>
<image:loc>https://eksempel.dk/billede-1-paa-landingsside-1.jpg</image:loc>
</image:image>
<image:image>
<image:loc>https://eksempel.dk/billede-2-paa-landingsside-1.jpg</image:loc>
</image:image>
</url>
</urlset>
TIP: Du kan med fordel finde dele af koden ved at søge efter <image på siden.
Videokode eksempel fra et XML sitemap
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<urlset xmlns="https://www.sitemaps.org/schemas/sitemap/0.9"
xmlns:video="https://www.google.dk/schemas/sitemap-video/1.1">
<url>
<loc>https://www.eksempel.dk/landingsside-1.html</loc>
<video:video>
<video:thumbnail_loc>https://www.eksempel.dk/thumbs/video-1-thumbnail.jpg</video:thumbnail_loc>
<video:title>Kat danser til DJ Aligator (10 timer non-stop)</video:title>
<video:description>Min kat Pote har mange talenter, og her viser han en af dem. Se ham danse til sin yndlingssang. Mixet til hele 10 timer af ren fornøjelse. For alle andre end din nabos skyld.</video:description>
<video:content_loc>
https://video.eksempel.dk/video-1.mp4</video:content_loc>
<video:player_loc>
https://www.eksempel.dk/videoafspiller.php?video=1</video:player_loc>
</video:video>
</url>
</urlset>
TIP: Du kan med fordel finde dele af koden ved at søge efter <video på siden.
Andre udvidelser til sitemaps
Der findes også flere udvidelser til sitemaps.
F.eks. et dedikeret sitemap for nyhedsmedier, eller hvis dit indhold findes på flere sprog.
Da de hører til de mere sjældnere sitemaps er det ikke noget vi går i dybden med i denne guide.
Hvis du de er relevante for din hjemmeside, og du ønsker at læse mere om dem, kan du følge de to ovenstående links.
3. fejl: Ikke-200 sider i sitemaps
Som nævnt i sidste punkt, så ønsker vi kun at have sider i vores sitemaps vi også ønsker indekseret.
For at finde ikke-200 sider (altså dem der ikke giver statuskode 200: OK/side fundet), skal vi bruge værktøjet Screaming Frog.
Hvis du ikke allerede er bekendt med programmet, så kan du hurtigt lære det at kende her, og se hvordan du nemt installerer det (direkte link til under “Den automatiserede metode”).
Og bare rolig, det tager ikke mange minutter 🙂
Når du har installeret programmet er du klar til at komme tilbage hertil og fortsætte.
Sådan gør du:
- Åbn Screaming Frog
- Vælg “Mode” > “List” i programmenuen:
3. Vælg “Upload” > “Download XML Sitemap…”:
4. Indtast URL adressen på dit sitemap
5. Vælg “OK”
6. Når dit sitemap er indlæst vælger du “OK” igen
7. Når sitemappet er crawlet, vælger du “Status Code” for at sortere derefter:
8. Voila! Du har nu sorteret dine URL adresser efter statuskode.
Herfra bør alle URL adresser der giver andet end 200 fjernes fra dit sitemap.
Medmindre der er tale om en decideret fejl, så retter du den selvfølgelig blot, så du igen får en statuskode 200.
OBS! Vær opmærksom på, at hvis du får en statuskode 403 kan det blot skyldes at din hjemmeside blokerer for Screaming Frog, og at dine URL adresser altså oprigtigt giver en statuskode 200.
Hvis det er tilfældet, og du har en betalt udgave af Screaming Frog kan du ændre user-agent til Google bot under “Configuration > User Agent”:
4. fejl: Ikke-canonical sider i sitemap
Vi bliver lidt i samme boldgade.
For ligesom at vi kun ønsker 200-sider i vores sitemaps, så ønsker vi heller ikke sider der henviser til andre sider med canonical tag.
Hvorfor?
For så giver det mere mening at erstatte URL adressen der henviser med canonical tag, med den URL adresse canonical tagget henviser til.
Det samme gælder for URL adresser der laver redirects.
For at finde disse sider skal vi også bruge Screaming Frog, og fremgangsmåden er nogenlunde den samme som tidligere.
Sådan gør du:
- Åbn Screaming Frog
- Vælg “Mode” > “List” i programmenuen:
3. Vælg “Upload” > “Download XML Sitemap…”:
4. Indtast URL adressen på dit sitemap
5. Vælg “OK”
6. Når dit sitemap er indlæst vælger du “OK” igen
7. Denne gang scroller vi ned i menuen til højre, og vælger filteret “Canonicalised” under “Canonicals”:
Voila! Har du nogle sider i dit sitemap der har canonical tag til en anden siden end sig selv, så vil du se dem her.
Her er løsningen at erstatte dem med URL adresserne der laves canonical tags, hvis de vel og mærket også ønskes indekseret.
5. fejl: Sider tagget med noindex i sitemap
Det næste vi skal er at finde sider i dit sitemap der er tagget med noindex.
Og nu hvor du er ved at være en Screaming Frog ekspert, hvorfor så ikke udnytte det? 🙂
Sådan gør du:
- Åbn Screaming Frog
- Vælg “Mode” > “List” i programmenuen:
3. Vælg “Upload” > “Download XML Sitemap…”:
4. Indtast URL adressen på dit sitemap
5. Vælg “OK”
6. Når dit sitemap er indlæst vælger du “OK” igen
7. Denne gang scroller vi ned i menuen til højre, og vælger filteret “Noindex” under “Directives”:
8. Voila! Har du nogle sider i dit sitemap der har noindex tag.
Bemærk dog at selve URL adressen til dit sitemap kan ses her, og det er helt i orden, eftersom det jo heller ikke just giver mening at indeksere 🙂
Herfra er løsningen blot at få fjernet disse sider fra dit sitemap (hvis de vel og mærket er korrekt tagget med noindex).
6. fejl: Sitemap ikke tilføjet til Google Search Console eller Bing Webmaster Tools
Nu hvor du allerede har gjort alt det hårde arbejde, så ville det være tosset at glemme at indsende dine sitemaps til søgemaskinerne.
Jeg anbefaler at du tilføjer dine sitemaps til Google og Bing.
Det kræver dog at du har opsat din hjemmeside hos henholdsvis Google Search Console, og Bing Webmaster Tools.
Bemærk dog at Bing har valgt at kalde det for “Webstedsoversigt” (#Innovation).
Validering af sitemaps
Hvis du lige har tilføjet dit sitemap til Google, hvad end de er splinternye, eller du blot har rettet i dem, så afvent lige, at du modtager en “Succes” besked på sitemap siden, inden du går videre:
Det her er et must.
Google kan nemlig rapportere om yderligere fejl og mangler.
Og kan du prale med en eller flere grønne “Succes” tekster, så har du bestået testen, og ikke mindst fået endnu en grund til at fejre noget 🙂
God fornøjelse!