Spring til indhold

4 usynlige SEO fejl ræti’ mange laver (og hvordan de fixes) 👻

Gør dig klar til (måske) at finde fejl på din hjemmeside, som du ikke var klar over.

I denne guide dykker vi helt ned i din hjemmesides redirects sammen. Vi vender hver en sten, og sikrer os, at du ikke er offer for en af disse fire typiske usynlige’ish SEO fejl.

Hvis du har fejl i dine redirects, kan det have store konsekvenser for din SEO, da de oftest har indflydelse på hele- eller større dele af din hjemmeside. Derfor er det vigtigt at have styr på som noget af det første.

Hvad er en redirect?

Hvis du ikke ved hvad redirects er, så er det dem der automatisk guider fra en URL adresse til en anden. Bl.a. brugere og søgerobotter.

De fleste af os har nok prøvet at en URL adresse automatisk ændrer sig efter vi har klikket på den.

En redirect kan f.eks. finde sted hvis en virksomhed har skiftet navn eller blevet opkøbt, og domænet i samme omfang er ændret.

F.eks. hvis “Gule Tomater ApS” har skiftet navn til “Gule Bananer ApS”:

Hvor det gamle domæne “Guletomater.dk” → nu redirecter til det nye domæne → “Gulebananer.dk”.

Et andet eksempel kunne være en webshop der sælger bukser til kvinder, som vælger at udvide sit sortiment med nye varekategorier, og i den forbindelse flytter en enkelt side/mappe.

Hvor den gamle URL adresse: “eksempel.dk/bukser” redirectes til den nye URL adresse “eksempel.dk/dametoej/bukser”.

Der findes forskellige typer af redirects. Her i guiden vil vi komme ind på alle dem der har relevans for SEO.


Hvorfor er det vigtigt at sider kun har en URL adresse?

Hvis en identisk side kan indlæses på flere forskellige URL adresser (statuskode 200: OK/side fundet), så har du potentielt det problem man kalder “duplicate content”. Eller “duplikeret indhold” på dansk.

Det er nemlig ikke altid let for søgealgortimerne at vurdere, hvilken side der i så fald er den rigtige.

Det kan resultere i, at det er den forkerte side der bliver indekseret.

Eller endnu værre, at det ligefrem skader de duplikerede siders eksponering, eller hele din hjemmeside i alvorligere tilfælde.

Hvis siderne vel og mærket kan indekeres af søgemaskinerne. Altså de sider du ønsker skal findes i Google og andre søgemaskiner. F.eks. produktsider, kategorisider, blogindlæg, eller andre landingssider.

Hvor at sider der kræver login, eller vilkårlige interne søgeresultatsider/URL adresser dine besøgende generer ved en søgning, oftest ikke indekseres.


1. fejl: HTTP/HTTPS protokol og WWW/non-WWW subdomæner

Det fører os til første fejl i rækken.

Vi skal sikre os, at der kun findes en URL adresse variant af din hjemmeside der kan indlæses og indekseres.

Hvis din hjemmeside f.eks. benytter sig af “https://www.” betyder det at alle andre varianter bør 301 redirecte dertil. 

Eksempel på andre varianter:

  • http://
  • http://www.
  • https://

Sådan tjekker du opsætningen af URL adresse varianter

  1. Udfyld en liste med alle varianterne af dit eget domæne:
  • http://eksempel.dk 
  • http://www.eksempel.dk 
  • https://eksempel.dk 
  • https://www.eksempel.dk
  1. Kopier listen
  2. Åbn værktøjet Httpstatus.io
  3. Indsæt listen i feltet
  4. Vælg “Check status” og kør værktøjet:

Resultat:

Hvis dine redirects er opsat korrekt, vil du se statuskoderne “301” (permanent redirect) og “200” (OK/side fundet).

Pil 1: De sidste 301 felter til venstre for 200 felterne, bør alle 301 redirecte direkte til din primære URL adresse, og altså give tilsvarende besked, som i den grå boks i eksemplet ovenfor.

Med en 301 redirect fortæller vi søgemaskinerne, at der er tale om en permanent ændring. Det sikrer os, at værdien fra evt. backlinks bliver viderestillet.

Her begår mange den fejl, at de i stedet benytter sig af 302 eller andre midlertidige redirects, der fortæller søgemaskinerne at ændringen er midlertidig. Det betyder at værdien fra evt. backlinks ikke bliver viderestillet (se et eksempel fra DBA i næste afsnit).

Pil 2: Din primære URL adresse bør kun give en 200 statuskode.

TIP: Hvis værktøjet ikke kan indlæse dine URL adresser, så prøv at ændre User Agent fra “Your Browser” til “Google bot” inden du kører værktøjet. Det gør du i den dropdown du finder under indtastningsfeltet til højre.

Eksempel på fejlen hos en af Danmarks største hjemmesider

I forbindelse med en analyse af danmarks top 100 mest besøgte hjemmesider, fandt jeg f.eks. denne fejl hos DBA.dk:

DBA laver altså en midlertidig 307 redirect fra HTTP til HTTPS, i stedet for en 301 redirect.

Fejlen betyder at de på nuværende tidspunkt går glip af den potentielle værdi fra 8300 backlinks fordelt på 672 domæner.

Bl.a. fra footeren på Bilbasen.dk:

Det altså mange kopper et eller andet mål i tid, hvis de skulle ud og bygge en tilsvarende mængde backlinks på ny.

De kunne selvfølgelig også bare bruge de 5-15 min. det tager at ændre redirecten.


2. fejl: Sider kan indlæse både med og uden skråstreg

Her fortsætter vi i lidt samme boldgade.

Men denne gang skal vi sikre os, at dine URL adresser kun indlæses med eller uden “/” til sidst i URL adressen. Ikke begge varianter.

Det ene er ikke bedre end det andet. Det vigtige er bare, at varianten du ikke bruger, 301 redirecter til den du bruger.

Eksempel på korrekt opsætning:

https://ideelt.dk/om-mig/ → 301 redirecter til → https://ideelt.dk/om-mig 

Havde begge URL adresser kunne indlæses, ville det være duplikeret indhold.

Sådan tjekker du efter URL adresser med eller uden skråstreg

Den manuelle metode

Fremgangsmåden er nogenlunde den samme som fra sidste afsnit.

Her skal vi bare have samlet en liste over dine mest populære sidetyper (ex. forsiden).

Hvis du har en webshop, kan det f.eks. være en kategori eller side (f.eks. din “om” side). Eller et produkt eller blogindlæg.

Sådan gør du:

  1. Udfyld listen med dine populære sidetyper, og tilføj eller fjern “/” til sidst i URL adressen, alt efter hvad din hjemmeside bruger som standard.

    Du kan evt. finde dem ved blot at klikke rundt fra forsiden på din hjemmeside.

    Lad os bruge min tidligere webshop Wallstickerland.dk som eksempel (der ikke bruger skråstreg som standard):
  • https://www.wallstickerland.dk/wallstickers (kategori)
  • https://www.wallstickerland.dk/1-familie-postkasse-sticker (produkt)
  • https://www.wallstickerland.dk/om-os (side)

Bruger din hjemmeside ikke skråstreg, tilføjer du en til sidst i dine URL adresser, og hvis den bruger skråstreg, fjerner du dem.

  1. Kopier listen
  2. Åbn Httpstatus.io
  3. Indsæt listen i feltet
  4. Vælg “Check status” og kør værktøjet

Resultat:

De sidste 301 felter til venstre for 200 felterne, bør alle 301 redirecte direkte til din primære URL adresse, som de gør her.

Du kan hurtigt tjekke destinationen ved at holde musen over den grå boks som i eksemplet ovenfor, alt efter om du bruger skråstreg eller ej.

TIP: Husk at hvis værktøjet ikke kan indlæse dine URL adresser, så prøv at ændre User Agent fra “Your Browser” til “Google bot” inden du kører værktøjet. Det gør du i den dropdown du finder under indtastningsfeltet til højre.

Den automatiserede metode

Nu bliver det lige en tand mere nørdet (og lækkert).

For at sikre at vi har fået det hele med, skal vi nemlig bruge værktøjet Screaming Frog.

Hvis du ikke allerede er bekendt med programmet, så er Screaming Frog er det man kalder en “website crawler”.

Det skyldes at programmet crawler gennem din hjemmeside, og til sidst giver dig et SEO overblik i real-time, der er svært at slå.

Programmet er gratis op til 500 URL adresser, og for nogle hjemmesider er det nok.

Hvis du googler din hjemmeside således: “site:EKSEMPEL.DK”, så kan du få en hurtig idé om, hvor mange URL adresser der er på din hjemmeside:

Vær opmærksom på, at det ikke er det eksakte tal, men blot et værdigt praj.

Ovenstående eksempel kan ses live her, hvor du blot skal ændre domænet fra “dr.dk” til dit eget.

Hvis din hjemmeside rummer mere end 500 URLs, så kan det give mening at købe en licens.

Den giver nemlig adgang bl.a. adgang til en ubegrænset mængde URLs, og muligheden for at konfigurere programmet.

Bemærk dog at jeg ikke bruger andet end den gratis udgave her i guiden, så alle kan være med.

En licens koster £149 britiske pund om året (ex. moms). Tilsvarende 1.300 kr. på en god dag – eller et par Gucci strømper.

Download Screaming Frog

Når du har installeret programmet er du klar til at fortsætte.

Sådan gør du:

  1. Åbn Screaming Frog
  2. Indtast din hjemmeside i feltet øverst til højre for logoet, hvor der står “Enter URL adress to spider”
  3. Vælg “Start”
  4. Når crawleren er færdig, vælger du knappen for indstillet søgning:

Der åbner dette vindue:

  1. Første felt bør allerede være udfyldt med “Address”.
  2. Vælg “Ends With ( } )” (se pil 1), indtast “/” (se pil 2), og vælg “OK” (se pil 3).

    Benytter du skråstreg som standard, vil du omvendt gerne finde URL adresser der ikke indeholder “/”. I så fald vælger du blot “Does Not End With ( !} )” i stedet:

Resultat:

I denne søgning blev der fundet 3 URL adresser med skråstreg til sidst. Bemærk dog at din forside uanset hvad vises med “/”. Og de to resterende URL adresser 301 redirecter allerede (se pil 2).

Hvis vi vælger den anden URL adresse “https://ideelt.dk/seo-nyheder” (se pil 1), og dernæst vælger “URL adresse Details” (se pil 3), får vi mere information om hvor der redirectes til.

I det her tilfælde 301 redirectes der direkte til URL adressen uden skråstreg, og den består derfor testen.

Det mest optimale er dog, hvis der altid linkes direkte til den rigtige URL adresse.

Og igen, bruger du skråstreg som standard, så går det selvfølgelig bare den anden vej.


3. fejl: Små og store bogstaver i URL adresser

Vi bliver lidt i samme boldgade igen-igen.

Nu handler det bare om duplikeret indhold der opstår, når en URL adresse både kan indlæses med små og store bogstaver. Hvis siderne vel og mærket kan indekeres af søgemaskinerne, som også blev uddybet i indledningen

De fleste URL adresser indlæses kun med små bogstaver, men det kan også være omvendt.

Sådan tjekker du opsætningen af dine URL adresser med store og små bogstaver

Den manuelle metode

Igen er fremgangsmåneden nogenlunde som i sidste afsnit.

Her skal vi også have samlet en liste over dine mest populære sidetyper (ex. forsiden).

Hvis du har en webshop, kunne det f.eks. være en kategori eller side (f.eks. “om os”). Eller et produkt eller blogindlæg.

Sådan gør du:

  1. Udfyld listen med dine mest populære sidetyper, og ændre en eller flere af bogstaverne til stort.

    Lad os igen bruge Wallstickerland.dk som eksempel (bruger små bogstaver som standard).

Standard URL adresser:

  • https://www.wallstickerland.dk/wallstickers (kategori)
  • https://www.wallstickerland.dk/1-familie-postkasse-sticker (produkt)
  • https://www.wallstickerland.dk/om-os (side)

Ændret URL adresser:

  • https://www.wallstickerland.dk/WallstickerS (kategori)
  • https://www.wallstickerland.dk/1-FAMILIE-postkasse-sticker (produkt)
  • https://www.wallstickerland.dk/OM-os (side)

Bemærk at ændringerne er tilfældige, du kan ændre en eller flere af bogstaverne som du vil.

  1. Kopier listen
  2. Åbn Httpstatus.io
  3. Indsæt listen i feltet
  4. Vælg “Check status” og kør værktøjet
  5. Her bør dine ændrede URL adresser give en 404 statuskode, som betyder at siden ikke findes (eller 301 statuskode*):

Resultat:

Siden https://www.wallstickerland.dk/OM-os giver os ikke en 404 statuskode, og burde derfor rettes.

*I nogle tilfælde vil der være opsat 301 redirects, men giver kun mening, hvis der er tale om en URL adresse der har eksisterende backlinks, da det sikrer at værdien af dem bliver viderestillet.

TIP: Husk at hvis værktøjet ikke kan indlæse dine URL adresser, så prøv at ændre User Agent fra “Your Browser” til “Google bot” inden du kører værktøjet. Det gør du i den dropdown du finder under indtastningsfeltet til højre.

Den automatiserede metode

For at sikre at vi har fået det hele med, skal vi igen bruge værktøjet Screaming Frog.

Sådan gør du:

  1. Åbn Screaming Frog
  2. Indtast din hjemmeside i feltet øverst til højre for logoet, hvor der står “Enter URL to spider”
  3. Vælg “Start”
  4. Når crawl er færdig, scroller du ned i oversigten til højre, og vælger “Uppercase” under “URL” (se pil 1)

Eksempel fra Eventyrsport.dk:

Nu ser vi alle URL adresser der indeholder store bogstaver.

Resultat:

For denne søgning blev der fundet en URL adresse, som samtidig giver en 200 statuskode (se pil 2).

Det betyder ikke nødvendigvis at der er tale om duplikeret indhold, i tilfælde af at URL adressen kun kan indlæses på: “https://www.eventyrsport.dk/artikler/article/5-flotte-lobeture-i-Kolding

For at tjekke dette, skal vi blot ændre det store “K” i kolding til små, og gå til adressen:
https://www.eventyrsport.dk/artikler/article/5-flotte-lobeture-i-kolding

På nuværende tidspunkt kan begge sider indlæses, og de to URL adresser viser altså identisk indhold, som per definition er duplikeret indhold.

For at løse dette, bør K’et i “Kolding” i URL adressen ændres til småt, og URL adressen med stort “K” bør 301 redirectes dertil.


4. fejl: Redirect chains

Denne opgave hører i virkeligheden ikke så meget med duplikeret indhold at gøre, men vi tager den med, da det stadig ikke er noget ud ønsker at overse.

Hvad er en redirect chain?

Redirect chains er når en URL adresse gennemgår mere end en redirect i streg.

F.eks:

  1. http://eksempel.dk/gammel-side → 301 redirect (1 af 4) →
  2. https://eksempel.dk/gammel-side → 301 redirect (2 af 4) →
  3. https://www.eksempel.dk/gammel-side → 301 redirect (3 af 4) →
  4. https://www.eksempel.dk/gammel-side/ → 301 redirect (4 af 4) →
  5. https://www.eksempel.dk/ny-side/ → 200 (side fundet)

Google anbefaler at man ikke bruger mere end 3 redirects i streg. 

Ellers risikerer du at de ikke følger dine redirects, og det kan bl.a. have konsekvenser for hvorvidt din hjemmeside indekseres, eller du får værdien af evt. backlinks til din hjemmeside.

Det vil også i højere grad tage på din web servers ressourcer, og tage længere tid for dine besøgende at indlæse en side. Det ikke just noget der øger brugervenligheden.

Sådan finder du redirect chains

Hvad end du allerede er stødt på redirect chains i de tidligere opgaver eller ej, så er det en god idé, at crawle hele din hjemmeside for afdække evt. resterende.

Sådan gør du:

  1. Åbn Screaming Frog
  2. Indtast din hjemmeside i feltet øverst til højre for logoet, hvor der står “Enter URL to spider”
  3. Vælg “Start”
  4. Vælg “Reports” > “Redirects” > “Redirect Chains” i programmenuen:
  1. Vælg din foretrukne filtype (jeg anbefaler .XLSX), og dernæst “Save”
  1. Åbn filen i dit foretrukne program. Jeg anbefaler Google Sheets, som endda er gratis (åbn nyt Google Sheets dokument her)
  2. Vælg “Fil” og derefter “Importer”:
  1. Vælg “Upload” og derefter “Vælg en fil fra din enhed”, og vælg filen vi eksporterede fra Screaming Frog (hedder som standard “redirect_chains”):
  1. Vælg “Erstat regneark” og derefter “Importér data”:
  1. Udvid alle kolonnerne (se illustration nedenfor):
  1. Nu har vi bedre overblik over evt. redirect loops, som du finder i kolonne “F”:
  1. Længere til højre i arket, kan du se hvilke URL adresses der indgår i redirect loopet (fra kolonne Q):
  1. Alternativt kan du også bruge Httpstatus.io, som giver et mere brugervenligt overblik
  2. Indsæt listen i feltet
  3. Vælg “Check status” og kør værktøjet
  4. Scroll ned og vælg “>” til venstre for URL adresserne
  1. Så får du det fulde overblik over alle redirects:

Resultat:

Jeg har kun oprettet dette redirect loop som eksempel.

Her ville løsningen være at 301 redirecte fra /redirect-loop-test-1 direkte til ende destinationen, altså “/” (forsiden).

I det her tilfælde er der tale om et 301 redirect, men det kunne være hvilket som helst redirect, alt efter hvad der ville være passende.


Sådan implementerer du optimeringerne

Har du fundet eksempler på din egen hjemmeside, men er i tvivl om hvordan du laver nogle af ændringerne, anbefaler jeg at få den ansvarlige for din hjemmeside til at udføre opgaverne.

Især for opgaver hvor du ændrer/redirecter mere end 1 URL adresse

Uanset om du får hjælp af nogle andre, eller selv udfører opgaverne, så anbefaler jeg at du gennemgår opgaver igen, når de ændringerne er trådt i kraft. Så sikrer du at alt er korrekt implementeret.

God fornøjelse!

Sillas Larsen

Må jeg sende dig mine bedste SEO guldkorn? 🏆📈

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og hold dig opdateret på (dansk) SEO.

Jeg gør det altid kort og godt, da jeg ved du har andre ting at se til.

nv-author-image

Sillas Larsen

Hej! Jeg hedder Sillas, og det er mig der skriver her på siden. Jeg har været: SEO ansvarlig hos nogle af Danmarks største internetsucceser, SEO konsulent såvel som SEO specialist i webbureau, co-founder af en række webshops som hovedansvarlig for SEO, og indehaver af en række danske og internationale affiliate-sider. Jeg håber du får gavn af min side. Hvis du har spørgsmål eller andet er du velkommen til at kontakte mig.

Har du spørgsmål eller andet? Så del gerne her! ✍️

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *