Rettere sagt er der tale om 5 mindre revisioner af Googles officielle quality rater guidelines.
Så medmindre du i forvejen ikke kender til disse guidelines, lider af uhelbredelig SEO-FOMO, eller ændringerne specifikt kan have betydning for dig, så kan du roligt springe denne nyhed over.
Google’s hold af quality raters udgør i dag 10.000 personer fordelt over hele verden, og som du måske allerede ved, så er disse personers primære opgave at manuelt evaluere og give feedback på diverse søgeresultater, bl.a. med henblik på at bekræfte, at forbedringer i algoritmen, også rent faktisk returnerer resultater af højere relevans og kvalitet.
Og hvis du ikke allerede er bekendt med disse guidelines, så kan jeg meddele, at de bliver brugt til at oplæring og træning af netop disse quality raters.
Derfor kan det være en fordel selv at kende til dem, hvis man ønsker at holde sig opdateret på SEO. Det kan nemlig fortælle os noget om, hvilke optimeringstiltag vi bør prioritere.
De officielle guidelines kan findes i dette 172 siders lange dokument, som kan hentes direkte hos Google selv.
Hurtigt overblik de 5 revisioner fra oktober 2021
- YMYL underkategorien “Groups of people” har fået tilføjet 6 nye variabler
- Måden hvorpå omdømmet af en hjemmeside, og personerne bag, bliver analyseret og vurderet, er blevet opdateret
- Definitionen og kategoriseringen af “Lowest Page Quality” er blevet opdateret (sider der kan forsage skade, sprede had og misinformation)
- En simplificering af hvilket indhold der kategoriseres som “Upsetting-Offensive”. Altså værende foruroligende og offensivt
- Andre småændringer såsom opdateret screenshots, URLs, formuleringer, og eksempler. Fikset stavefejl osv.
Hvis du mener at revisionerne kan have en betydning for dig, og du ønsker et eller flere af punkterne uddybet, så kan jeg anbefale denne artikel af Search Engine Journal.